RYGSÆKKE TIL BØRN PÅ KRISECENTER
Et stigende antal børn kommer på krisecenter med deres forælder (link til artikel). At opleve vold i hjemmet og flytte ind på et krisecenter kan være en voldsom oplevelse for børn. Når barnet kommer på krisecenter, får det udleveret sin egen rygsæk med praktiske sager, lidt legetøj og en dagbog. Rygsækken har til formål at dække nogle af børnenes praktiske behov og samtidig give opmuntring i en svær tid. Den er samtidig også en god indgangsvinkel og et nyttigt pædagogisk redskab for det faglige personale til at tale med børnene om, hvorfor de er kommet på krisecenter. Rygsækken er derudover også en symbolsk gestus over for børnene om, at de bliver set og hørt og at vold aldrig er deres skyld.
Siden 2008 har LOKK i samarbejde med MaryFonden og Ole Kirk's Fond sendt fyldte rygsække afsted til voldsudsatte børn på krisecentre.
SAMARBEJDSPARTNERE:

Mary Fonden er en dansk fond, der arbejder for blandt andet at forebygge vold i familien, samt for at styrke trygge og inkluderende fællesskaber. Fonden udvikler indsatser i samarbejde med fagfolk, organisationer og målgrupper med fokus på både forebyggelse og tidlig indsats.
Læs mere om Mary Fonden her

Ole Kirk’s Fond er en dansk almennyttig fond, der arbejder for at fremme livskvaliteten for børn og deres familier ved at støtte projekter og partnerskaber, som styrker trygge relationer, trivsel og positive fællesskaber. Fonden har særligt fokus på børn i sårbare situationer og støtter både forebyggende initiativer og konkrete indsatser i Danmark.
Læs mere om Ole Kirk's Fond her
En trumf på hånden: Gruppeforløb giver voldsudsatte børn redskaber til at føle, regulere og sætte grænser
KLUB TRUMF giver et trygt rum til voldsudsatte børn. Her mødes de om vejrtrækningsøvelser, leg og samtaler, der skal hjælpe dem med at forstå og regulere deres følelser.
Partnerdrab: Der er akut behov for politisk handling
Antallet af partnerdrab på kvinder er alarmerende højt allerede halvvejs inde i 2025. Vi skal blive markant bedre til at forebygge partnerdrab og drab i nære relationer i det hele taget.
Når tillid vokser mellem rock og relation
Efter seks måneder på krisecenter bliver Anna matchet med mentoren Klara i BRYD TAVSHEDENs pilotprojekt om efterværn til unge.