Frederiksberg, 21/8-2026
Til Social- og Boligministeriet
Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om socialtilsyn og forskellige andre love – Udmøntning af aftale om styrket indsats mod snyd og svigt på sociale tilbud og afskaffelse af ikke-godkendte tilbud m.v
Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK) takker for muligheden for at afgive høringssvar til lovforslaget.
Vi repræsenterer 54 af landets kvindekrisecentre og har alene non-profit-medlemmer. Vores bemærkninger er derfor afgrænset til de dele af lovforslaget, der har betydning for kvindekrisecentre efter servicelovens § 109.
Overordnet bemærkning
Vi deler lovforslagets grundlæggende ambition om at forebygge og bekæmpe snyd, svigt og uhensigtsmæssig anvendelse af offentlige midler på sociale tilbud. Det er afgørende, at borgere, der er afhængige af sociale tilbud, kan have tillid til, at tilbuddene drives fagligt forsvarligt, og at offentlige midler anvendes til det formål, de er bevilget til.
Vi finder imidlertid anledning til at understrege, at lovforslaget i betydeligt omfang synes at være udformet med afsæt i problemstillinger omkring tilbud og ejerformer med mulighed for privat økonomisk gevinst.
Dette bør efter vores opfattelse afspejles tydeligere i lovgivningens udformning og i proportionaliteten af de krav, der pålægges forskellige typer af sociale tilbud.
Non-profit tilbud er i den sammenhæng en særlig gruppe, og deres formål er ikke at skabe økonomisk afkast til ejere, koncerner eller investorer. Eventuelle økonomiske overskud anvendes til tilbuddets formål og drift.
Det er derfor vigtigt, at indsatsen mod snyd og svigt ikke resulterer i, at non-profit sektoren pålægges omfattende nye administrative og kontrolmæssige byrder for at håndtere problemer, der i højere grad er knyttet til andre ejer- og driftsformer.
Vi opfordrer derfor til, at lovforslaget i højere grad bygger på et princip om risiko- og proportionalitetsbaseret regulering, hvor kravene står mål med den konkrete risiko for snyd, svigt og økonomisk misbrug.
Reguleringen bør skelne tydeligere mellem private kommercielle og private non-profit tilbud
For et non-profit-kvindekrisecenter er der, selvom de er private tilbud, ikke en ejer, der kan udtage et økonomisk afkast af driften. Det betyder ikke, at non-profit-tilbud skal være undtaget fra tilsyn eller krav om økonomisk gennemsigtighed. Det betyder derimod, at reguleringen bør tage højde for den grundlæggende forskel i incitamenter og organisationsform.
Vi finder det uhensigtsmæssigt, hvis lovgivningen udvikler sig i retning af et stadig mere omfattende kontrolsystem, hvor non-profit-tilbud pålægges samme administrative byrder som tilbud, hvor der eksisterer en væsentlig risiko for privat økonomisk gevinst.
Det bør derfor overvejes, om visse krav kan differentieres efter ejerform, organisationsform og konkret risiko.
Oplysningspligterne bør ikke skabe unødigt bureaukrati i non-profit-sektoren
Lovforslaget indfører blandt andet nye pligter til at orientere socialtilsynet om ny leder, nærtstående ansatte og ansatte, der samtidig arbejder i virksomheder inden for en koncern eller koncernlignende konstruktion.
Vi har forståelse for behovet for gennemsigtighed.
Samtidig bør lovgiver være opmærksom på, at non-profit-kvindekrisecentre i mange tilfælde er relativt små organisationer med begrænsede administrative ressourcer.
Hver ny indberetnings- og dokumentationsforpligtelse betyder derfor en reel ressourceanvendelse, som i sidste ende kan gå fra den faglige indsats for kvinder og børn.
Vi opfordrer derfor til, at:
pligterne formuleres så præcist som muligt,
der udarbejdes klare vejledninger og eksempler,
og at kravene administreres proportionalt i forhold til organisationens størrelse og konkrete risikoprofil.
Profitforbud for tilbud med selvmøderprincip
Vi vil samtidig benytte høringen til at rejse et mere grundlæggende spørgsmål.
Hvis lovforslagets formål er at sikre, at offentlige midler anvendes til den sociale indsats og ikke kan føre til urimelig privat økonomisk gevinst, bør det efter vores opfattelse overvejes, om dette bedst sikres gennem et egentligt profitforbud for tilbud med selvmøderprincip.
Et sådant princip vil efter vores opfattelse være mere præcist end at pålægge alle tilbud stadig mere omfattende kontrol- og dokumentationskrav.
Vi mener derfor, at regeringen bør overveje en model, hvor tilbud med selvmøderprincip og finansiering gennem offentlige midler ikke kan udlodde eller på anden måde overføre overskud til private ejere eller investorer, men skal anvende eventuelle overskud til tilbuddets formål.
Dette vil efter vores opfattelse:
reducere risikoen for, at offentlige midler anvendes til privat profit,
understøtte tilliden til de sociale tilbud,
skabe bedre overensstemmelse mellem finansiering og formål,
og samtidig gøre det muligt at målrette tilsynsressourcerne mod de områder, hvor risikoen for snyd og svigt faktisk er størst.
For os er dette ikke et argument imod private aktører. Det er et spørgsmål om, hvad offentlige midler skal kunne bruges til, når der er tale om sociale tilbud med et offentligt finansieret formål. Og når der er tale om sociale tilbud med selvmøderprincip (§§ 109 og 110) bør den særlige økonomiske interessekonflikt, der kan opstå, når et tilbud både træffer afgørelse om optagelse og udskrivning og samtidig kan have en privatøkonomisk interesse i tilbuddets belægning og opholdslængde, håndteres strukturelt gennem et krav om nonprofit.
Afslutningsvist skal det bemærkes, at dette lovforslag skriver sig ind i en virkelighed, hvor socialtilsynet allerede er pålagt betydelige ændringer i deres praksis. Socialtilsynet spiller en vigtig rolle i at dæmme op for snyd og svigt, men har også fortsat en rolle at spille i relation til vurderingen af kvalitet i tilbud under serviceloven. Denne funktion bør værnes om, og fortsat sikres ressourcer.
Med venlig hilsen
Eva Bertelsen
Fagchef, LOKK